Guide til sundt hår og hovedbund

Utrolig mange danskere døjer med skæl. Faktisk så er næsten hver 5. dansker ramt af skæl. En af grundene til at skæl efterhånden er blevet en folkesygdom, skyldes alle de kemikalier, som findes i vores hår- og stylingprodukter. I gamle dage var problemet slet ikke ligeså udbredt, da man slet ikke havde mulighed for at bruge fx voks og hårlak.

Usundt hår og hårbund

Fordi skæl og tør hovedbund, er så udbredt, er der også mange virksomheder og producenter, som ved at der kan tjenes penge på problemet. Du kan finde et have af forskellige produkter til din hårbund, både i almindelige supermarkeder og på hundredvis af webshops. Vi vil gerne hjælpe dig med at spare penge på produkter, som ikke virker. Derfor har vi lavet en guide til dig, som døjer med skæl og tør hårbund. Det er tips du kan tage i brug uden at skulle købe dig fattig i alverdens skælshampooer.

Her kan du læse meget mere om hvad skæl er og hvorfor man får skæl.

De 3 tips mod skæl

Køb en mildere shampoo. Mange gange er en ny shampoo faktisk skyld i problemer i hårbunden, det er noget som mange ikke tænker over. Så vær ekstra opmærksom når du køber nye produkter til håret, og du bør især undgå produkter, som indeholder alkohol.

Dyrk motion og spis sund og varieret mad. Man får det at vide hele tiden, og man ved jo også godt at man burde spiser sundere og dyrke mere motion. Men mangel på vitaminer og olier i kroppen, kan alene være grunden til at du har skæl i hårbunden. Så hvis du lever af junkfood og takeaway, så er det et godt sted at starter, i kampen mod dine problemer i hårbunden. Og som en bonus, bliver man jo også  generelt sundere og får mere energi i hverdagen. Overvej at købe nogle multi-vitaminpiller, hvis du har svært ved at få nok grøntsager og frugt i løbet af dagen.

Stress af. Man ved at stress påvirker immunforsvaret negativt, og når immunforsvaret er svækket, er man også mere udsat for skælproblemr. Så hvis du lever en stresset hverdag og knokler løs på jobbet, så er det også et sted hvor du bør sætte ind.

Hvis man implementere disse 3 tips i hverdagen, så er man allerede nået rigtig langt. Og man kan typisk allerede se forbedringer i løbet af en måneds tid.

3 tips til sundt og flot hår

Børst dit hår med måde. Der er ikke noget galt i at børste sit hår, det er faktisk ganske sundt at børste håret. Men hvis man børster håret for ofte og for aggressivt, så kan det altså tage skade. Man knækker hårene, og man mister meget af volumen. Er du en flittig bruger af børsten, så kan du eventuelt skifte til en hårbørste, som er lavet med naturhår.

Bliv klippet oftere. De fleste ved godt at hårets udseende bliver noget kønnere, hvis man regelmæssigt får klippet de spaltede spidser. Men det er desværre også en dyr affære, at besøge frisøren hver 2. måned. Men hvis man skulle være så heldig, at budgettet er stort nok, så er det en rigtig god måde at holde håret sundt og flot.

Brug hårkur. Hvis du aldrig før har prøvet at bruge en god hårkur, så er det helt sikkert noget du bør afprøve. Mange bliver overraskede over hvor god en effekt de har på tørt og trist hår. Det er vigtigt at du en hårkur eller hårolie, som passer til din hårtype. Vi anbefaler at du prøver lidt forskellige produkter og finder ud af hvilken kur, der virker bedst for dig.

Få professionel hjælp

Vær ikke bange for at spørge din frisør om hjælp og gode råd. Det er deres arbejde at passe og pleje håret, så de ved om nogen hvad der virker. Men vær opmærksom, de tjener trods alt stadig godt på at sælge hårprodukter til deres kunder.

Er dit hår og din hårbund helt fortabt, og du har prøvet alt men intet hjælper, så kan du prøve at gå til lægen. Mange lider fx af skæleksem uden at vide det. Der findes mange hud- og hårsygdomme, som kan være skyld i dine problemer. Derfor bør du ikke tøve med at søge lægehjælp, vis du mistænker en sygdom for at være skyld i en usund hovedbund.

 

Vinter influenza

Undgå den almindelige vinter-influenza

Er du blandt de mange danskere, som hvert år går og snøfter, hoster og konstant puster næse? Så er der altså hjælp at hente. Den almindelige vinter influenza er skyld i utrolig mange sygedage, på de danske arbejdspladser. Og hvis du er en ihærdig medarbejder, som alligevel tager på arbejder, er der desværre stor risiko for at smitte sine kollegaer. Det er ond cirkel, som vi faktisk selv kan prøve at forebygge.

Vaccine mod influenza
Influenza-vaccinen koster ca. 200 kr.

Der findes forskellige metoder du kan tage i brug, for at forberede dig på vinteren og alt dens sygdom. Specielt en metode er værd at sprede budskabet om, da den er simpel, nem og billig.

Influenza vaccine

Mange ved slet ikke, at der er en vaccine, som kan styrke dit immunforsvar op til vinteren. Dem som kender vaccinen, men ikke får den, er ofte skeptiske eller bange. Der findes mange myter, som mange bruger som undskyldning for ikke at få vaccinen.

Læs mere: 10 myter om influenza og forkølelse

Vaccinen er en lille dosis influenza-virus

En af myterne omkring vaccinen, er at man bliver syg af den. Det vil give god mening, men det er gudskelov ikke sandt. Når du modtager du vaccinen hos din læge, får du en lille dosis af et virus, men ikke et levende virus. Man har kemisk fuldstændig ødelagt det virus du modtager, men kroppen og immunforsvaret danner stadig beskyttelse mod virusset og lignede bakterier. Din krop og immunforsvaret bliver altså opdateret, om man vil.

Influenza vaccinen varierer hvert år

Hvert år bliver vaccinen produceret på ny, da den almindelige influenza-virus også ændrer sig hele tiden. Den bliver produceret på baggrund af de oplysninger World Health Organizations udgiver, så vaccinen hvert år fungerer bedst muligt.

Det mest optimale er at få vaccinen i oktober, hvorefter den beskytter mest effektivt i op til 6 måneder. Derfor er du dækket ind i hele vinterperioden, hvis du bestiller tid hos lægen i oktober. Vaccinen virker allerede 2 uger efter du har modtaget den.

Hvad du kan gøre, hvis du alligevel bliver syg?

Hvis du ikke er bekendt med de klassiske hjemmebehandlinger af influenza, så opremser vi dem lige for dig her.

Få rigeligt med væske. Det er vigtig at drikke rigeligt med vand, da man taber væske, når man har feber.

Hold dig i ro og få rigeligt med søvn. Bliv i sengen og vær tålmodig, det skal nok gå over.

Hvis du stadig er syg efter en uges tid og dine symptomer ikke har aftaget sig det mindste, bør du søge læge.